Menu

Hvem er vi?

Mariette Hoar

Mariette Hoar

Datter af Heidi og Steen Jørgensen, født i 1985. Hun blev matematisk student fra Greve Gymnasium i 2004 og har arbejdet både i rejsebranchen og forsikringsbranchen i Skandinavien. I 2010 uddannede hun sig som advokatsekretær, og i 2016 gennemførte hun Danske Bedemænds uddannelse. Mariette bor i Karlslunde sammen med sin mand, Ian, deres tre børn – og et af vores kontorer ligger også her.
Steen Jørgensen

Steen Jørgensen

Født i 1959, er uddannet kok og har i sin ungdom sejlet med Skoleskibet Danmark. Siden 1981 har han arbejdet i Vanløse Ligkistemagasin – i dag Vanløse Begravelsesforretning – som han senere overtog. Steen har været aktiv i Danske Bedemænds bestyrelse, bl.a. som næstformand fra 2006 til 2008, og har gennemført foreningens faguddannelse. Han har desuden været bestyrelsesmedlem i Vanløse Handels- og Erhvervsforening og er i fritiden aktiv i Greve Trim Motionsklub.
Bo Willumsen

Bo Willumsen

Født i 1963 og opvokset i Københavns Nordvest kvarter, men er i dag bosiddende i Herlev. Bo blev i 1984 færdig med HH økonomisk linje fra Købmandsskolen Nyrupsgade og startede som revisor assistent i 8 år, inden han i 1993 sadlede om og blev bedemand i København og på Frederiksberg. Bo gennemførte i 2006 Danske Bedemænds uddannelse.
Mia Vallentin

Mia Vallentin

Født i 1968 og bosiddende på Vestsjælland. Mia er oprindeligt uddannet frisør i 1988, og som selvstændig i en årrække er hun vant til at have med mennesker at gøre. For nogle år siden valgte Mia at foretage et brancheskift til bedemandsbranchen, hvor hun uddannede sig til diplomuddannet bedemand, og hun har samtidig stort lokalkendskab til region Sjælland. Fritiden tilbringer Mia med familie og venner, og hun dyrker derudover fitness for at holde sig i form.
Helmer Jacobsen

Helmer Jacobsen

- Medhjælper og chauffør Helmer er født i 1957, opvokset på Lolland og er uddannet tekniker. I sin fritid er han en meget aktiv idrætsmand og har gennemført adskillige ironman-løb.
Jes Møller Jensen

Jes Møller Jensen

- Medhjælper Jes er årgang 1949 og dermed alderspræsident hos os. Oprindeligt er Jes uddannet murer men valgte at gøre en mangeårig karriere inden for posten. Jes er i dag arbejdende pensionist og udover timerne i begravelsesforretningen fungerer Jes også som kirketjener-vikar ved Hundige og Kildebrønde Kirker. Når Jes holder fri, bliver der også plads til mange lange og gode løbeture – blandt andet som aktiv medlem i Greve Trim Motionsklub

Spørgsmål & svar

Ofte stillede spørgsmål

Bedemanden hjælper med alt det praktiske og formelle i forbindelse med et dødsfald, herunder kontakt til myndigheder, planlægning af begravelse eller bisættelse samt koordinering af selve ceremonien.

Ja, du kan kontakte en bedemand direkte, når dødsfaldet er indtruffet. Vi hjælper dig i den aktuelle situation og gennem hele processen fra start til slut.

Det er en god idé at kontakte bedemanden snarest muligt efter et dødsfald. Vi er tilgængelige døgnet rundt og hjælper dig med oplysning om, hvordan forløbet bliver.

Ja, vi hjælper med både traditionelle begravelser og bisættelser og vi rådgiver der grundigt, så du træffer de rette valg.

Ved en begravelse nedsættes kisten i jorden, mens en bisættelse betyder, at afdøde kremeres, og asken efterfølgende nedsættes eller spredes efter aftale.

Vi hjælper gerne med kontakt til præst eller andre ceremoniledere, så alt bliver koordineret korrekt og respektfuldt.

Ja, ceremonien planlægges altid i tæt dialog med de pårørende, så den afspejler afdødes og familiens ønsker.

Ja, vi tager os af de nødvendige dokumenter og anmeldelser til myndighederne, så de efterladte ikke skal bekymre sig om det administrative i en svær tid.

Ja, vi kører hurtigt ud og kan hjælpe med udsyngning, afhentning, iklædning og andre praktiske forhold, der måtte være, når dødsfaldet er sket i hjemmet.

Ja, vi samarbejder med hospitaler og plejehjem og sørger for en tryg og værdig afhentning af afdøde.

Prisen afhænger af mange faktorer som fx ønsker til kiste, ceremoni og gravsted. Vi giver altid et klart og gennemsigtigt tilbud uden øvrige, uforudsete udgifter.

Ja, vi tilbyder enkle løsninger, hvor vi stadig sikrer en værdig afsked, men med fokus på et mere begrænset budget.

Ja, vi har erfaring med alle trosretninger og alle er velkomne hos os.

Ja, vi vejleder i valg af kister og urner, så det kommer til at passe med både ønsker, traditioner og budget.

Ja, vi har et nært samarbejde med lokale blomsterhandlere, og vi kan stå for bestilling af blomster, kranse og dekorationer til ceremonien.

Ja, vi kan hjælpe med udarbejdelse og indrykning af dødsannoncer i både aviser og digitale medier.

Ja, det er muligt at nedfælde sine ønsker på forhånd, så de pårørende får en klar vejledning senere.

Ja, vi koordinerer med kirkegården og kan hjælpe med alt i forhold til urnenedsættelse og valg af gravsted.

Nej, vi bistår ved begravelser og bisættelser i hele landet, især når vi bliver valgt på anbefaling.
Men vi bistår hyppigst i hovedstadsområdet med udgangspunkt fra Vanløse. Og vi tilbyder selvfølgelig samtaler i hjemmet.

Ja, vi er tilgængelige døgnet rundt alle årets dage, så du få hjælp, uanset hvornår behovet opstår.

Du kan kontakte os telefonisk døgnet rundt på tlf. 38 71 75 01 eller via vores kontaktformular her på siden.