Sorg

Sorg efter et dødsfald

Når man mister en, man har kær, kan sorgen tage mange former. Den kan være lammende og fylde hele tilværelsen, eller den kan komme snigende i bølger. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at sørge på. Og der er ingen fast tidsramme for, hvornår det "går over".

Sorgen er personlig, og den skal have lov til at tage den tid og plads, der er brug for.

I Vanløse Begravelsesforretning møder vi dagligt mennesker i sorg. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er at få den rette støtte. Uanset om man har brug for at tale med nogen om sin sorg for at forstå den bedre, eller blot mærke, at man ikke er alene, findes der forskellige muligheder for hjælp.

Samtaler med en psykolog eller terapeut

En professionel behandler, som fx en psykolog eller terapeut, kan hjælpe med at bearbejde sorgen og de mange følelser, der følger med et tab. Det kan være en stor lettelse at få sat ord på den sorg, man føler, idet det kan lindre smerten lidt.

En psykolog er uddannet til at forstå menneskers tanker, følelser og adfærd. Psykologen kan hjælpe med at bearbejde sorg, kriser og andre svære livssituationer gennem samtale og rådgivning.

Og hos en psykolog kan man få de rette værktøjer til at håndtere sorgen.

Se her en oversigt over psykologer i Danmark.

En terapeut er en bredere betegnelse og kan dække over forskellige former for samtalebehandling, f.eks. psykoterapeuter, der også arbejder med følelser og livskriser, men ofte med en anden faglig baggrund end psykologer.

Begge typer behandlere kan være en stor støtte i sorgprocessen, og det vigtigste er, at man føler sig tryg og mødt i sine behov.

Sorggrupper

At mødes med andre, der også har mistet, kan skabe en følelse af fællesskab og genkendelse. I en sorggruppe kan man dele sine oplevelser, tanker samt de svære følelser med ligesindede, der selv er i samme situation og forstår uden en nærmere forklaring er nødvendig.

Der findes mange forskellige typer sorggrupper i Storkøbenhavn.

Du kan her finde en sorggruppe nær dig.

Online støtte og tilbud til børn og unge

Der findes digitale platforme og tilbud målrettet børn og unge i sorg. I disse fora kan det være lettere at åbne sig for andre, uden man nødvendigvis behøver sidde ansigt til ansigt med dem.

Se her muligheder for støtte til unge.

Hos Vanløse Begravelsesforretning henviser vi gerne til sorggrupper, terapeuter og andre relevante muligheder, der lever op til det konkrete behov.

Vi har et bredt kendskab til både lokale og landsdækkende muligheder. Og vi tager os altid tid til at lytte og hjælpe med at finde den rette vej videre.

Sorgen stopper ikke når man har sagt det sidste farvel, og det gør vores støtte heller ikke.

Kontakt os

Har du brug for hjælp med at håndtere din sorg, står vi klar til at hjælpe og støtte.

Vi besvarer vores telefoner hele døgnet på 38 71 75 01.

Vi kan også kontaktes på vores kontaktformular eller via email bedemand@v-lm.dk.

Vi er kun et opkald væk.

Det siger de pårørende

J. Otendal -

Når alt bare fungerer perfekt på en svær dag, er man klar over, der står en professionel person bag.

Tak til Steen Jørgensen. Vi var i meget trygge hænder.

A. & M. Melchiorsen -

Et meget sympatisk og professionelt firma, som vi også brugte for 11 år siden, da min far døde.

Kan anbefales på det varmeste.

Midt i sorgen og den svære situation, var det en tryg og dejlig oplevelse, hvor der på meget værdig vis blevet taget fint hånd om alt det praktiske.

A. Paaske -

En god støtte i en svær stund.

Professionel og empatisk bedemand og rimelige priser.